fredag den 8. juni 2012

MAYO



I år skal der laves alskens forskellige mayo som skal bruges til grillede burgere, kold bearnaise sovs til fritter, chilli mayo og Aioli til små grillede nye kartofler osv. osv.

Jeg er startet med at finde min grund MAYO  og så vil jeg udbygge den i løbet af sæsonen!

Det vigtigste med mayo er at alle ingredienser er samme temperatur og dernæst at den olie man bruger er smagsløs - jeg brugte en kedelig vindruekerneolie til 6 kr. fra Aldi - hvis man bruger sin gode dyre olivenolie ja så får man en meget mærkelig smag (synes jeg)

opskriften giver ca. 1 lille syltetøjsglas med mayo som er mere end rigeligt til et måltid, og det kan jo ikke holde sig så længe selvom det er på køl - så jeg vil anbefale man laver sin mayo den dag den skal bruges, og det er sindssyg let!

1 bæger past. æggeblommer (der er ca. 2 blommer i)
1 tsk god sennep (jeg bruger dijon)
1 tsk hvidvinseddike
2 dl. olie (nu mere olie du bruger, des tykkere bliver mayoen)
salt og peber (jeg bruger hvid peber, da det ser pænest ud)

Æggeblommer, sennep og eddike piskes godt sammen - mens piskeriset kører (tak til min Kitchen Aid:-)) så begynder du så småt at tilsætte olien. I starten er det dråber der skal tilsættes og når det så begynder at tykne så kan du så småt tilsætte olien som en tynd stråle.
Når Mayoen har den tykkelse du vil have så smager du til med salt og peber og evt. andre smagsgivere (Chilli, hvidløg, krydderurter etc.)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar