torsdag den 20. februar 2014

Sesam bagt laks med squash pasta og sesam dressing

den nyopdagede sesam dressing skal jo bruges til noget.....

Laks, uden skind - så mange stykker der kan spises
Soja
Citron
Sesam frø
Frisk ingefær, revet

Laksestykkerne lægges i et ildfast fad, og marineres i citron og soja - ca. 20 minutter, drysses med sesam frø og revet ingefær og så i ovnen i 7 minutter på 200 grader!

Squash skæres i fine tynde bånd med en tyndskræller, og dampes 1 minut. Drysses med havsalt, friske koriander og sesam dressing!

Evt. tilbehør: Grønne asparges dryppet med citron olie og revet parmesan, 10 min i 200 grader ovn.

MUMS for et sundt måltid

onsdag den 19. februar 2014

Sesam dressing a al Goma



Kan altid spise rigelige mængder Goma dressing fra Sticks men det bliver dyrt i længde… men så er internettet jo et fantastisk sted, især Louisa Lorangs blogJ
Dressingen er fantastisk til friske forårsruller, grøntsags stænger og salater med eks. avokado

Sesam dressing ( fra Louisa Lorang)

3 spsk sesam frø
2 spsk sukker
2 tsk sesam olie
4 spsk Soja
2 tsk risvineddike eller hvidvinseddike
4 spsk vindruekerneolie eller anden smagsneutral olie
mikro lidt salt


Sesamfrø ristes på en meget varm pande,  de stødes i morter mens de stadig er lune. Derefter røres sesam massen sammen med de andre ingredienser og vupti så er det som at sidde på Sticks n SushiJ
 

Blomkåls Maki sushi ruller


Ja der er gået lidt Palæo i den herhjemme, og hold da op det giver mange nye mad muligheder og kombinationer! Synes absolut ikke Palæo kun er fravalg, der er også rigtig mange tilvalg…. Og ikke mindst et fantastisk vægttab som sidegevinstJ

Nå men craving for sushi medførte en søgning på nettet og fandt adskillige gode forslag, jeg har plukket lidt hist og pist er landet på flg. Opskrift der giver ca. 3 ruller.

-½ blomkål, kørt igennem food processoren på det grove rivejern-div. sushi ingredienser som du kan lide…jeg valgte ud fra hvad der lige lå i grøntsagsskuffen,  dvs. avokado, gulerod, forårsløg og agurk samt en lækker chilli mayo og sesamfrø.-Rejer/laks/tun-Olie og hvidvinseddike i forholdet 3:1- Soya, wasabi og syltet ingefær (er ikke Palæo men et must i min verden)- tangplader
Blomkålsrisene koges i 1-1 ½ minut og hældes straks op i en si og drypper godt af, pres gerne al væden ud af dem. Mens de stadig er lune, blandes de godt med ”marinaden” ikke for meget, de skal jo ikke blive våde igenJ

Når ”risene” er kølet af laves Maki rullerne på normal vis.
Det smager super godt, jeg er ret sikker på at det kun er fordi jeg vidste det var blomkål at jeg kunne smage det var anderledes.

Og ikke mindst, så mættede det virkelig godt!

 
 

søndag den 19. januar 2014

Hvidvinsdampet torsk med rodfrugter (fedtfattig) og sennepssovs (absolut ikke fedfattig....)



300 gr torske fillet
1 dl hvidvin
Estragon
Rodfrugter i tern
Salt og peber

Alle rodfrugter skæres i tern. Ildfast fad fores med sølvpapir, rodfrugterne fordeles i fadet og torsken lægges ovenpå. Der hældes hvidvin over det hele og drysses med estragon, salt og peber.

Sølvpapiret foldes henover det hele, så alt er pakket godt ind. Bages i 25 minutter ved 200 grader, dernæst åbnes pakken og bages videre i 10 minutter ved 180 grader.

Så kommer det store spørgsmål.... hvor meget elsker du din mand?? .... mmhh... hvis du skal tænke for længe over det spørgsmål så skal du nok besøge en anden type blog:-) hvis du hurtigt svarer: "Jeg elsker ham over alt på jorden" så går du videre med senneps sovsen...



Senneps sovs:
50 gr smør
2 tsk Colmans senneps pulver
3 dl mælk (sød, skummet, mini ... doesn't matter)
4 spsk mel.

Smørret smeltes, mel tilsættes og der laves en "melbolle".. tilsæt stille og roligt mælken, hold lidt tilbage..  Senneps pulveret udrøres i 1/2 dl mælk og når det er helt udrørt så tilsættes det resten af sovsen. Sovsen koges godt igennem og der kan tilsættes mere mælk hvis den skal være tyndere.
smages til med salt og peber.

Velbekommen!

lørdag den 18. januar 2014

Grov tærte med spinat og gedeost (fedtfattig)


Jep som alle andre, så er jeg gået den fedtfattige vej i 2014:-) og ja så må man tænke kreativt.... Satser på de næste mange indlæg bliver præget af fedtfattige opskrifter, der er til at overskue og ikke kræver guldkort til Irma!

Grov tærtedej:

100 g hvedemel
150 g rugmel
1 tsk hav salt
100 g Skyr 0,2 %
50 g rapsolie
ca. 1 dl vand (hold lidt tilbage når du blander ingredienserne)

Alle ingredienser blandes og æltes til ensartet masse, lægges på køl i min. 30 min eller gerne til næste dag.

Dejen rulles ud på meldrysset bord og tærteform smøres med olie eller bagespray. Tærteformen fyldes med tærtedejen, og der stikkes huller med gaffel.

Tærten forbages på 180 gr. i 20 minutter, eller til den føles fast/bagt.

Spinat og gedeost fyld:

1 rulle gedeost
250 g frisk spinat
1 fed hvidløg i tynde skiver
mikro klat smør
2 æg
3 dl skummetmælk
1,5 dl skyr
salt og peber

Spinaten dampes i kort tid, og alt væde presses fra. Hvidløget steges let på panden i lille bitte smule smør, ikke så det tager farve – bare lige så det dufter. Spinaten vendes på panden i hvidløgssmørret og der slukkes for panden.

Æg, mælk, skyr og salt/peber piskes godt sammen.( obs her kan tilsættes lidt frisk chilli, hvis du da er så heldig at være gift med en mand der kan lide stærk mad:-))

Gederullen befries for ”skal” og skæres i tynde skiver.

Spinaten fordeles på tærtebunden med gedeosten, æggemassen hældes forsigtigt over og tærten bages til sidst i 25 min. ca. 200 grader – hold øje med farven – når tærten er gyldenbrun og fast i overfladen skal den ud!

 

 

tirsdag den 14. maj 2013

Verdens letteste Brownie a la cheesecake


Cheesecake Brownies
340 gr smør
4 æg
500 gr sukker
150 gr hvedemel
150 gr kakao
½ tsk salt


Ostecreme:
400 gr. flødeost
2 æg
2 tsk ren vanilje pulver
¼ dl flormelis
Smelt smørret og lad det køle af. Æg og sukker piskes helt hvidt, det afkølede smør piskes med. Mel, kakao, og salt røres i dejen.
Dejen fordeles i en bradepande godt foret med bagepapir,


Flødeost piskes med æg, vanilje og flormelis.
Ostecremen fordeles ovenpå dejen, og der røres lidt rundt med en skarp kniv så der kommer fint mønster.
Kagen kan med fordel drysses med frysetørrende brombær/hindbær/solbær og bage i 45 min. Ved 175 gr.

mandag den 25. februar 2013

Spinat ricotta pandekager

Bloggen har stået lidt stille efter hverdagen sneg sig ombord i november og jeg vendte tilbage til arbejdet...

Men men vi skal jo alle stadig spise, så her kommer lige en hverdags yndlings... Uanset om man er Sigurd på 1 år eller Milla Majse på 3. Sigurd spiser alt, Milla Majse vælger selv fyld ud fra dagens humør !

Opskrift: ( ca 6 stk)
1 æg
100 gr ricotta ost
2,5 dl mel
3 dl vand
50 gr smeltet smør
Salt og peber

100 gr frisk spinat

Div. Fyld: tun, grillet kyllinge bryst, salat, tomat,agurk og hvad der nu er i køleskabet idag;-)

Dressing: små børn elsker karry, så hjemme hos os er dressingen creme fraiche med karry,salt og peber, men paprika og ketchup rørt op med creme fraiche er nu også lækkert og let!

Alt undtagen spinat, blendes til en lind dej. Spinat skylles og hakkes groft og tilsættes dejen. Pandekagerne steges på panden til de er gyldne - fyldes med yndlingsfyld og dressing!